Salgs- og leveringsbetingelser
Sidst opdateret: 18-09.2023
Nærværende salgs- og leveringsbetingelser er for alle aftaler gældende med Ivan Nielsens Tegnestue:
1. DEFINITIONER
a. Kunden betyder den person, det selskab eller virksomhed, som har afgivet en ordre til Ivan Nielsens Tegnestue.
b. Ivan Nielsens Tegnestue betyder Ivan Nielsens Tegnestue ApS CVR nr. 38479431, Krogsbøllevej 6, 5450 Otterup.
c. Leveringsbetingelser betyder disse leveringsbetingelser.
d. Ydelser betyder en af Ivan Nielsens Tegnestues tilbudte eller udførte ydelse – primært arkitektydelser, bygherrerådgivning eller dermed beslægtet virksomhed.
2. GYLDIGHED
a. Disse Leveringsbetingelser gælder for alle ydelser som leveres af Ivan Nielsens Tegnestue, medmindre andet skriftligt er aftalt.
3. HONORARER OG AFTALER
a. Aftale om konsulentbistand afregnet pr. medgået tid:
Timepris gældende pr. 1. januar 2020 er Kr. 750 pr. time plus 25% moms med mindre andet skriftligt aftales.
b. Befordring afregnes efter statens gældende takster.
c. Ved aftaler om fast pris har Ivan Nielsen Tegnestue ret til godtgørelse for udgiftsforøgelse forårsaget af myndighedspålæg.
d. Tilbud afgivet af Ivan Nielsens Tegnestue skal af begge parter underskrives. Når kunden har afgivet en ordre, kan kunden ikke foretage ændringer i denne, herunder ændringer i forhold til specifikationer, medmindre dette accepteres af Ivan Nielsens Tegnestue. Ændringer aftales skriftligt i hvilken forbindelse det samtidig reguleres, hvori ændringen består, herunder eventuel indflydelse på den aftalte pris.
e. Honorar efter byggeudgift, specificeres som tilbud.
4. FORTRYDELSESRET
a. Ved aftaler om fjernsalg og aftaler indgået uden for Ivan Nielsens Tegnestues forretningssted, kan Kunden gøre brug af sin fortrydelsesret inden 14 dage fra aftaleindgåelsen.
b. Kunden skal inden udløbet af fortrydelsesfristen utvetydigt afgive en erklæring om, at Kunden ønsker at fortryde ordren.
c. Er meddelelsen afsendt inden fortrydelsesfristens udløb, anses fristen for overholdt.
5. LEVERING
a. Leveringstidspunktet kan være aftalt til en bestemt dato eller indenfor en fastsat periode. Der tages forbehold for ændret leveringstid, herunder ved manglende oplysning om væsentlige forhold til brug for levering af ydelsen.
b. Ivan Nielsens Tegnestue er alene erstatningsansvarlig, hvis kunden skriftligt har gjort opmærksom på, at det aftalte leveringstidspunkt er afgørende.
c. Medmindre andet er aftalt om en specifik leveringsform, leveres materialet digitalt.
6. PRISER
a. Alle priser er angivet i danske kroner eksklusiv moms.
7. BETALING
a. Ivan Nielsens Tegnestue er berettiget til at kræve honorar for de præsterede ydelser betalt á conto månedsvis bagud.
b. Sidste rettidige betalingsdag er 8 dage fra fakturadatoen, medmindre andet er aftalt.
c. Hvis betaling sker efter forfaldsdag, skal kunden betale morarente af det forfaldne beløb pr. påbegyndt måned. Desuden er Ivan Nielsens Tegnestue berettiget til at opkræve rykkergebyr i erhvervsforhold og et kompensationsbeløb i henhold til rentelovens bestemmelser.
d. Kunden er ikke berettiget til at gøre et modregningskrav gældende over for Ivan Nielsens Tegnestue og har dermed ikke ret til at tilbageholde dele af betalingen på grund af modfordringer af nogen art.
8. GARANTI FRA UNDERLEVERANDØR
a. Ivan Nielsens Tegnestue kan anvende underrådgivere og underleverandører.
b. Såfremt en af Ivan Nielsens Tegnestues underleverandører yder en garanti, som kunden kan støtte ret på, vil alene underleverandøren hæfte for denne garantiforpligtelse. Kunden kan således ikke rejse krav mod Ivan Nielsens Tegnestue som følge af underleverandørens garanti.
9. MANGLER OG REKLAMATION
a. Reklamation over mangler ved ydelsen, skal ske straks og senest 14 dage fra ydelsens afslutning.
b. Det er kunden, der har bevisbyrden for, at den påberåbte mangel ved ydelsen, var til stede på tidspunktet for ydelsens udførelse eller afslutning.
c. Ivan Nielsens Tegnestue er berettiget til at afhjælpe konstaterede fejl og mangler.
10. RÅDGIVERANSVAR OG ANSVARSBEGRÆNSNINGER
a. Ivan Nielsens Tegnestue kan i intet tilfælde gøres ansvarlig for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab eller følgeskader, ved forsinkelse eller mangler ved ydelsen.
b. Er tilbud og/eller ordrebekræftelse udarbejdet på baggrund af Kundens specifikationer, er Ivan Nielsens Tegnestue ikke ansvarlig for fejl og mangler opstået som følge af fejl eller ufuldstændigheder i Kundens specifikationer.
c. Ivan Nielsens Tegnestues erstatningsansvar kan, hvis ikke andet er aftalt, maksimalt udgøre 2 gange honorarsummen, dog maksimalt forsikringsdækningen i den tegnede ansvarsforsikring ved Topdanmark.
d. Ansvarsbegrænsning ved konsulentbistand afregnet pr. medgået tid, fralægges ethvert anliggende om ansvar, både direkte og indirekte.
e. Rådgiveransvar er alene gældende for ydelser, hvor der foreligger en underskrevet kontrakt og er defineret som følger: Rådgiverforsikring ved Topdanmark – forsikringsdækning er personskade pr. forsikringsår: 12.500.000 kr.
Ting- og/eller formueskade pr. forsikringsår: 2.500.000 kr.
Ved krav om anvendelse af rådgiverforsikring afholder kunden samtlige omkostninger til selvrisiko, som pr. d.d. er Kr. 25.000,- pr. forsikringsskade. Forsikringsbetingelsernes øvrige vilkår er vedlagt som bilag til salgs- og leveringsbetingelser.
f. Ivan Nielsens Tegnestue´s ydelse er begrænset til rådgivning af kunden og formidling af kontakt til Ivan Nielsens Tegnestue underleverandører, entreprenører og samarbejdspartnere. Ansvaret for udfærdigelse af en kontrakt mellem kunden og en af Ivan Nielsens Tegnestue foreslået underleverandør / entreprenør, påhviler alene kunden og den pågældende underleverandør / entreprenør.
11. HÆVERET OG OVERDRAGELSE
a. Ivan Nielsens Tegnestue er berettiget til at overdrage samtlige rettigheder og pligter i forhold til opfyldelse af en ordre til tredjemand uden kundens accept.
b. Både Kunde og Ivan Nielsens Tegnestue er berettiget til at ophæve samarbejdet.
Ved ophør af samarbejde afregnet pr. medgået tid, afregnes ydelsen opgjort pr. medgået tid.
Ved ophør af samarbejde med tilbudsaftale afregnes ydelsen, opgjort jf. projektets stade.
12. OPHAVSRET
a. Ivan Nielsens Tegnestue er berettiget til at benytte udviklingsresultater til brug for løsning af opgaver for andre kunder.
b. Ved Kundens ønske om offentlig gengivelse af det produkt, hvortil Ivan Nielsens Tegnestues materiale er anvendt, skal Ivan Nielsens Tegnestue give tilladelse dertil samt akkrediteres.
13. FORCE MAJEURE
a. Ivan Nielsen Tegnestue er uden ansvar for forsinkelser eller hindringer, der skyldes force majeure og andre forhold, som Ivan Nielsens Tegnestue ikke har indflydelse på eller kontrol over, herunder men ikke begrænset til, sygdomsudbrud, epidemier, pandemier, krig, strejke, lockout, naturkatastrofer, forbud mv.
14. ÆNDRINGER
a. Ivan Nielsens Tegnestue forbeholder sig retten til at ændre disse salgs- og leveringsbetingelser. Den til enhver tid gældende version er tilgængelig på www.in-t.dk
15. LOVVALG OG VÆRNETING
a. Nærværende leveringsbetingelser er underlagt dansk ret.
b. Enhver tvist, som måtte opstå i parternes samhandelsforhold, skal løses i mindelighed, eventuelt ved tredjemands mægling.
Tvister der ikke kan løses i mindelighed skal indbringes for retten i Odense som 1. instans.
16. BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER
a. I relation til vores ydelse behandler vi almindelige personoplysninger om vores kontaktpersoner.
b. Personoplysninger som Ivan Nielsens Tegnestue er dataansvarlig for er reguleret i vores persondatapolitik.